Danish: Hvorfor få lavet en direkte fysiologiske test i laboratorium?

My coaches at M2Sportslab has made this blog about how to choose the right lab for sports testing and why you should do it.

Sorry to you foreign readers, this blog post is in danish.

Hvorfor få lavet en direkte fysiologiske test i laboratorium?

Hvorfor ikke? når muligheden og teknologien er der.
Fysiologiske test i laboratorium bliver mere og mere udbredt og er ikke længere kun forbeholdt den absolutte elite.
Man har her mulighed for at kigge på sportsspecifikke faktorer som ikke er muligt at vurdere med en indirekte test.

Rigtig mange investere meget i deres sport og her snakker vi både tid på træning og penge på udstyr.
For mange vil det give mere mening at investere i at blive testet og få optimeret sin træning frem for at investere alt i udstyr. Den dyre cykel gør dig ikke nødvendigvis til en bedre atlet, men det gør den rette træning.

Hvis man er seriøs med sin sport og ønsker at udvikle sig optimalt samt forbedre sin præstation, er direkte fysiologiske test en nødvendighed. Det giver mening at bruge tid på at blive testet ordentligt, så investeringen udnyttes optimalt og man får det løft man ønsker.
Det giver faktisk ikke mening at lade være, da man ellers mere eller mindre træner i blinde og mere efter en følelse, end præcise faktuelle data om ens træningsstatus.
For at få fastlagt de træningsintensiteter som gør at man udvikler sig optimalt, skal man blandt andet kende både sin VO2max og sine laktattærskler. Ellers ved man ikke om man træner med de rette intensiteter der skal til for at forbedre begge parametre, som er afgørende for præstationen.

Mange gør brug af test i den daglige træning. Men her snakker vi om indirekte test som er estimater og ikke præcise værdier på ens træningsstatus.
Indirekte test som fx. Cooper og bip løbetest eller egen FTP cykeltest på landevej giver kun grove estimater på VO2max, kondital og laktattærskler. Det sammen er gældende for app’s og ure.
Tal som VO2max, kondital og laktattærskler kan ikke måles præcist eller optimalt bruges til at vurdere træningsmæssige effekter, med mindre man får lavet en direkte test i laboratoriet under standardiserede forhold. Standardiseringen er vigtig for at udelukke så mange fejlkilder i målingerne som muligt. Derudover er valget af testprotokol vigtigt for at få belyst de performance parmetre man ønsker.
Netop VO2max og laktattærskler enormt vigtige at have præcise værdier på for at kunne sige noget om ens fysiske kapacitet og præstationsevne og sikre at træningen tager udgangspunkt i de rette intensiteter for dermed at give den ønskede træningseffekt.

Den aerobe effekt VO2max er et udtryk for kroppens evne til at danne en stor energimænge under forbrug af ilt. Det er den højeste iltoptagelse målt i l O2/min.
Når vi snakker VO2max, snakker vi også kondital, denne udtrykkes ved den maksimale iltoptagelse pr. Kg legemsvægt og er et godt udtryk for en persons præstationsevne.
VO2max bruges primært til at udarbejde individuelle træningszoner og vurdere træningsmæssige effekter ved sammenligning før, under og efter en træningsperiode. Den siger noget om individuelle trænings tilstande og evt. Forbedringer. Sammenligninger med andre bør altid gøres med forbehold.
I udholdenhedssport er præstationen i stor grad afhængig af VO2max. Det er derfor i træningsøjemed vigtigt med et nøje kendskab til de intensiteter, der optimalt kan øge ens VO2max.

En træningsinduceret forøgelse af VO2max afhænger bl.a. af arbejdets intensitet.
Især intervaltræning med en intensitet på 90-100% af din VO2max giver den bedste og mest effektive virkning ift. Forøgelse af denne og forbedring af kondital.
Træning med en intensitet på over 100% af ens VO2max har ikke nogen direkte positiv indvirkning på forbedring af VO2max, da det er af så kort varighed man kan holde intensiteten, at det ikke kan nå at påvirke det kardiovaskulære system tilstrækkeligt til at have en forbedrende effekt. Dog er det stadig vigtigt med træning ved denne intensitet, da det forbedre evnen til at arbejde med høje koncentrationer af laktat i kroppen.

Den aerobe kapacitet er et mål for udholdenhed og evnen til at udføre arbejde over længere tid, samt hvor god man er i udnyttelsen af substrater. Altså evnen til at fedtforbrænde og spare på glykogendepoterne, hvilket har en stor betydning ved længerevarende arbejde med høje submaksimale intensiteter.
Laktatkoncentrationerne er et godt fysiologisk mål for den aerobe kapacitet ved submaksimale intensiteter.
Laktatmålinger har selvfølgelig sine begrænsninger ift. At der kan være individuelle forskelle i hvilke koncentrationer man kan arbejde med. Hvis man husker det i sin tolkning af data, er det stadig en af de bedre indikatorer at fastlægge trænings intensiteter efter, samt vurdere træningsmæssige effekter af udholdenhedsevnen og kan i høj grad hjælpe med at effektivisere træningen.
Laktattærsklen er der hvor et stabilt niveau af laktat kan vedligeholdes og produktion og fjernelse af er i ligevægt.
Jo højere en procentdel af din maksimale iltoptagelse du kan arbejde ved uden ophobning af laktat, jo bedre resultater vil du kunne opnå. Dette gør sig specielt gældende på de længere distancer.
Gode udholdenhedsatleter kan udnytte over 90 % af deres maksimale iltoptagelse, før der sker en laktatophobning.
Der er en tæt korrelation mellem laktatkoncentrationen ved submaksimale intensiteter på 3-4 mmol/l og ens præstation i langdistanceløb hvor udholdenhed har en stor betydning. Jo højere intensitet ved laktattærsklerne, jo bedre er præstationsevnen.
Har du forbedret din intensitet ved 4 mmol/l, er dette et udtryk for at din krop nu kan yde mere.

Træningens intensitet er altså utrolig vigtig at få tilpasset til ens niveau, så det har en forbedrende effekt og træningen ikke foregår med for lave eller høje intensiteter. Hvis intensiteten ikke er tilpasset ens niveau vil man ikke opnå de forbedringer man ønsker, eller man risikere at nedbryde mere end man opbygger. Med præcise intensiteter får man det optimale udbytte med mindsket tidsforbrug, så træning og en presset hverdag kan hænge sammen.

Med direkte fysiologiske test med iltoptagelse- og laktatmålinger under standardiserede laboratorieforhold, får du målt energiomsætningen, laktattærskler, økonomi, VO2max, kondital og din % udnyttelse af VO2max.
Du får muligheden for at fastlægge intensiteter og belastninger som er præcise ift. dit niveau, så din træning bliver mere effektiv fremadrettet. Du forbedre muligheden for at blive hurtigere og mere udholden med træning ved de rette intensiteter.

OBS: En vigtig ting man skal være opmærksom på som atlet når man vælger at få lavet en direkte test i laboratorium, er at tjekke om dem der udbyder testen har styr på hvad de laver, ellers risikere man at komme hjem med testdata som er ubrugelige.

 

Direkte fysiologiske test i laboratorium.
Hvordan sikre man sig som atlet at man får det optimale udbytte?

Fysiologiske test i laboratorium bliver mere og mere udbredt, og er ikke længere kun forbeholdt den absolutte elite.
Man har her mulighed for at kigge på sportsspecifikke faktorer som man ikke har mulighed for at vurdere med en indirekte test.
Hvis man er seriøs med sin sport og ønsker at udvikle sig optimalt samt forbedre sin præstation er direkte fysiologiske test en nødvendighed. Det giver mening at bruge tid på at blive testet ordentligt, så investeringen udnyttes optimalt og man får det løft man ønsker.

Men hvordan sikre man sig så som atlet at det man får i det testcenter som man vælger, er brugbare data så man kan optimere sin træning?

Med dette indlæg berører vi et emne der er lidt nørdet og primært kun for iltoptagelsesspecialister og laboratoriefolk der ved at metode og procedure er enormt vigtigt for et brugbart resultat.
Indlægget er lavet som en hjælp til jer atleter for at kunne gennemskue bare nogen af de ting I skal være opmærksomme på, for at I er sikret brugbare data og er ordentligt håndværk af dem der udføre testen.
Emnet er derfor kun berørt overfladisk og for at give en lille indsigt i hvor kompliceret det egentligt er at lave en ordentlig test, samt hvor kræsen man bør være som atlet med at vælge testcenter.

Alle kan sådan set købe iltoptagelses- og andet testudstyr, starte et testcenter og lave test.
Der er ingen kontrol med om det der laves er rigtigt, eller lever op til nogen bestemte krav, ligesom der er ved videnskabelige studier i laboratorier. Eller om dem der udføre testene har nogen form for uddannelse i det de tilbyder.

Noget af det vigtigste man skal sikre sig som atlet, er at dem man får lavet testen ved har en uddannelse som kvalificere dem til at lave videnskabelige laboratorie test, samt har baggrunden til at tolke data, samt detektere evt. fejl i målingerne undervejs.
For at man er sikret at testlederen har de rette kvalifikationer til at lave laboratorietest, med den høje videnskabelige standard der skal til for at sikre præcision, skal man kigge efter om vedkommende som minimum har en Cand. Scient i idræt med speciale i træningsfysiologi eller humanfysiolog og er specialiseret inden for iltoptagelsestest.

Iltoptagelsessystemer har udviklet sig meget og er blevet tilgængelige for det kommercielle marked gennem de senere år. Men for mange af systemerne er validiteten og reliabiliteten ikke altid særlig god eller i det hele taget undersøgt særlig nøje. Mange af systemerne er følsomt udstyr der meget nøje skal serviceres og kalibreres for at give retvisende data.
Den hurtige feedback fra disse systemer og tilgængeligheden har gjort at mange bruger dem uden at bekymre sig om validitet og præcision. Systemerne producere enorme mængder data i løbet af sekunder med resultater der ligner det de skal, men data kan sagtens være fejlagtigt hvis man ikke er opmærksom på at kalibrere systemet eller er uddannet i brug dem og kender til alle de fejlkilder der kan være.
Derudover er mange af de systemer som bliver brugt til at lave iltoptagelsestest, udviklet til at måle iltkinetikken samt til brug inden for sygehusvæsen til f.eks. lungepatienter.
Dvs. hvor man ønsker at måle på et enkelt åndedrag og ikke den store volumen som er interessant inden for træningsfysiologien. Det gør at de ikke er særlig anvendelige til at måle på atleter med en stor lungevolumen, da de oprindeligt er udviklet til at måle præcist på lungepatienter med en lille volumen.

Det er lidt en jungle at finde rundt i for almindelige mennesker og inden for træningsfysiologien er det også en religions sag om man er til mixing chamber eller breath by breath systemer.

Hvis man kort fortalt skal forklare den helt essentielle forskel på de to systemer, er det måde hvorpå der udtages gasprøver og dermed bestemmelsen af gaskoncentrationerne i den udåndede luft.

Breath by breath system

Breath by breath system

For et breath by breath system udtages gassample fra et lille kammer på ca. 1 kubikcentimer. Nogle systemer måler endda direkte på udåndingsluften. Systemet er dermed meget sårbart overfor udsving i gaskoncentrationerne for den enkelte udånding. Et breath by breath system er rigtig godt hvis man er interesseret i iltkinetik.

Mixing chamber system

Mixing chamber system

Ser man i stedet på mixing chamber systemet, så tager det udgangspunkt i samme metode som douglassæk metoden, som er golden standard inden for iltoptagelsesmålinger. Systemet har en 15 liter stor sæk hvori udåndingsluften blandes og målingen på denne sker minimum over en periode på 10 sek. Systemet er dermed langt mindre sårbar overfor udsving i gaskoncentrationerne i den enkelte udånding. Det er udviklet til at måle på den store volumen og til test af atleter.

Man er nok ikke i tvivl om hvor vores overbevisning ligger inden for hvilken slags udstyr der bør bruges til træningsfysiologiske test. Ikke at begge metoder ikke kan bruges, for det kan de, med visse forbehold.

For præcist at kunne bestemme ens VO2 (Volumen O2 l/min) er det nødvendigt at kende FEO2 og FECO2 (den fraktionelle eksspirerede koncentration af O2 og CO2) præcist. Det er derfor vigtigt at iltoptagelsessystemet måler stabilt og præcist. Iltoptagelsessystemet bør måle med en præcision for FEO2 og FECO2 på mindst 0,05% i absolutte værdier og bør derfor kalibreres før enhver test, for at sikre stabile og præcise målinger.

Kalibreringsproceduren er vigtig for at sikre præcision og bør gøres med forskellige gaskoncentrationer inden for det fysiologiske spænd af udåndingsluften. Derudover er det vigtigt at have styr på koncentrationerne for FIO2 og FICO2 (den fraktionelle inspirerede koncentration af O2 og CO2).
Behovet for en præcis måling af FEO2 er af en ekstrem vigtighed, da det har en stor indflydelse på udregningen af VO2.
Selv små fejl eller ændringer har en stor effekt. En fejl på 1% i målingen af FEO2 giver en fejl på 6,5% på VO2. Og så bliver målingerne af VO2 og dermed VO2max (maksimale iltoptagelse pr. min) meget fejlagtige og dermed ubrugelige.

Kalibrering af iltoptagelsessystemet bør altid finde sted umiddelbart inden en test går i gang. Dette er for at sikre sig mod elektronisk drift og præcision på måling af værdierne O2 og CO2.
For at minimere de kritiske fejl man kan løbe ind i ved fejlagtige målinger, bør testcentret være omhyggelig med at kalibrere både i forhold til gas analyse enheden, samt sensoren til volume/flow måling.

Laboratorieforholdene er ekstremt vigtige for at sikre standardisering i målingerne og at det er muligt at sammenligne flere test med hinanden. Temperaturen og luftfugtighed er to faktorer der har stor betydning i præcisionen af målingerne og muligheden for at sammenligne test. Rummet bør være vel udluftet med fri adgang til frisk luft for at sikre stabile atmosfæriske gaskoncentrationer, hvis ikke der er det, bliver målingerne upræcise.

Udstyret du bliver testet på er også af en enorm vigtighed, almindelige Løbebånd og spinning cykler som bruges i motionscentre er på ingen måde gode nok til en ordentlige test.
Løbebåndets kvalitet bør være af medicinsk status for at sikre at det kan holde en præcis hastighed og hældning. Mærkerne Woodway, Rodby og Lode lever op til den standard der kræves.
Cykelergometre som måler præcist på watt er et must for at testen er præcis og brugbar. Her er det mærkerne SRM, Lode og Cyclus 2 som kan leve op til den præcisions standard som ønskes.

Sammenfattet er der altså mange ting som skal foregå lige umiddelbart inden din test går i gang.
Så hvis du oplever at komme ind i et lokale hvor der ikke er frisk luft og mange mennesker, så påvirker det dine testresultater så de ikke er præcise.
Hvis udstyret først bliver tændt når du kommer og du ikke ser det blive kalibreret ift. Gaskoncentrationer eller flow, og testleder fortæller dig det ikke er nødvendigt eller ikke kan fortælle dig hvad der er blevet gjort, skal du nok overveje testen en ekstra gang.
Hvis udstyret du bliver testet på er det samme som du finder i dit lokale fitnesscenter eller lignende og ikke er udviklet til laboratorie brug, kan du heller ikke være sikker på at watt eller hastighederne er korrekte.
Og sidst men ikke mindst så skal du sikre dig at det testcenter du får lavet testen hos har uddannet personale der kender til rigtige laboratorie metoder og procedure for test og kalibrering.

Håber du har fået lidt mere indsigt i hvad der er vigtigt.

Skrevet af:
Marie Tscherning Rasmussen & Morten Frydkjær
Cand. Scient i Idræt og Sundhed
Medejer af M2 Sportslab

2 Comments on "Danish: Hvorfor få lavet en direkte fysiologiske test i laboratorium?"

  1. Can you tell me what platform are you utilizing on this site?

Leave a comment

Your email address will not be published.


*